fredag den 2. december 2011

Jul

Sidste weekend havde vi huset fuld af julepyntsproducerende gæster. Det var vildt hyggeligt og temaet var kulørte magasiner blandet med alt godt fra Karen Maries skattekiste.
Trods mega storm var der gang i både store og små fra vi slog dørene op kl 12.









mandag den 21. november 2011

En dejlig broderi dag




Var lige havde vi havde her i rum11 i lørdags! En workshop dag med fine sting, sjove ideer, smukke broderier, ny inspiration og masser af hygge snak. Se flere billeder HER.

tirsdag den 15. november 2011

Camilla

Camilla Peylecke Tange er 34 år gift med Simon og har børnene Sofus på 7 år og Frida på 3 år. Familien bor i et dejligt rækkehus i Lyngby.

Første gang jeg mødte Camilla slog hendes ualmindelig smilende og charmerende væsen mig – hun er sådan en person man meget hurtigt føler sig rigtig godt tilpas med. Camilla har en ualmindelig positiv tilgang til sin omverden, og en lattermild måde at kommunikere. Men tro nu endelig ikke, at hun bare sidder der, smuk og smilende! Nej Camilla har masser af ben i næsen, hun går efter det hun ønsker, er målrettet og ambitiøs - samtidig er hun er didikeret, engageret og har en kæmpe appetit på livet – alt sammen noget der smitter helt ualmindelig meget når man er sammen med hende. Når det kommer til gode visuelle ideer så er Camilla i top klasse, hun har en super fin næse for design, stil, sammensætninger og forstår at lægge tonen lige der hvor det bare fungere. Jeg har endda været så heldig at arbejde sammen med Camilla, da vi stylede vores bog Homemade, en ren fornøjelse – jeg kan kun sige, Camilla du gør verden til et smukkere sted at være!

Baggrund:
Camilla er opvokset i Dyssegårdskvarteret i Hellerup, I et tofamilieshus hvor Camilla og hendes mor boede i stueetagen og farfar boede på 1 sal, så på dage hvor Camillas mor skulle arbejde tidligt kom farfar’s kone ned og vækkede hende og serverede morgenmad, en kæmpe tryghed og super hyggeligt beskriver Camilla. Et lykkeligt skilsmissebarn er hvad Camilla betegner sig selv som, forældrene havde ingen problemer og Camilla vidste altid at hun kunne regne med dem begge uanset hvad. Gymnasietiden foregik på Gammel Hellerup gymnasium. Årene i gymnasiet gjorde ikke stort indtryk på Camilla, hun var ikke særlig vild med det der blev budt ind med rent fagligt og hun forsøgte altid at få lirket lidt kunst ind, hvor det var muligt. Kunsten er nemlig noget der har fulgt Camilla hele hendes liv som lille elskede hun at tegne og udfolde sig kreativt, på gymnasiet valgte hun altid at skrive opgaver med kunst som omdrejningspunkt og efter gymnasiet valgte hun efter nogle forskellige småjobs og en længere rejse at tage på kunsthøjskole i Holbæk i 3 måneder. Men som hun selv beskriver det ”det var vist ikke meget kunst jeg fik lavet på de 3 måneder, det bedste jeg fik med mig fra det ophold, var vist Simon!”

Efter højskolen var Camilla fortsat uafklaret om hvilken vej hendes karriere egentlig skulle gå. Skulle det være kunsthistorie, eller arkitekt, eller noget helt tredje? – og det blev da også til et par halvhjertede forsøg på at komme ind på designskolen og arkitektskolen, dog uden held. Når jeg hører Camilla fortælle at hun som barn legede med Barbie, hvor legens vigtigste indhold var indretningen af husene, hvor hele stuegulvet var et stort drømme univers for en kommende indretnings konsulent, så er det ret let at forstå, at Camilla kunne se sig selve i en annonce om en elevplads hos IC Company som Visual merchandiser . En hvad for en, ja jeg måtte også lige have den uddybet! Jo altså, en der indretter og laver koncepter for butikker, så brand, design og hele molevitten går op i en højere helhed. Og det er lige præcis sådan en Camilla er! For hun blev den heldige ud af mange hundrede ansøgere og fik elevpladsen – hun kom til at rejse verden rundt og lære butiks personale hvordan de efterlevede Inwear konceptet, hvordan der skulle indrettes og dekoreres, hvordan tøjet skulle lægges sammen så det, så mest indbydende ud og alt det andet der gir kunden en helhedsoplevelse af netop deres brand. Efter elevtiden var der dømt krise i IC Company, så der var ansættelsesstop, men da der stadig var brug for Camilla, startede hun op som selvstændig og blev ved med at arbejde for firmaet, men på freelance basis. Sideløbende fik Camilla gang i diverse sager til magasiner.


Nu var tiden kommet hvor Sofus kom til verden og dermed en barselsperiode. Den nye status som mor fik Camilla til at søge mere faste rammer, som hun selv beskriver ”jeg synes det var på tide at være voksen, ansvarlig og meget mor agtig”. Det blev til en kort periode i butiksbranchen, den daværende møbelbutik ROOM, hvor Camilla skulle være ansvarlig for butiks indretningen og vindues dekorationer – butikken havde desværre oversolgt stillingen, for Camilla så pludselig sig selv som butiks assisten, hvilket passede rigtig dårligt hendes faglige ambitioner og det faktum at der ingen fleksibilitet var i forhold til arbejdstiderne, gjorde at hun igen blev selvstændig. Og godt for det, inden længe havde Camilla og en veninde gang i et spændende projekt med ejendomsbranchen, Nybolig. Inden projektet kom rigtig i gang blev Camillas kollega gravid og samarbejdet ophørte, så Camilla kørte videre på egen hånd på fuld damp. Der var stor interesse omkring den nye måde at sælge boliger på, en kampagne hvor der var et tilbud, at alle kunne få rådgivning om hvad kunden kunne gøre for at få huset solgt visuelt – som Camilla beskriver, var hendes opgave at få sælger til at se på sin bolig med nye øjne: ”din bolig er nu en vare på en hylde i en forretning, den skal være så lækker og indbydende som mulig”. Sideløbende udviklede hun et nyt koncept til styling af Liebhaverboliger, hvor hun i samarbejde med en fotograf lavede foto med lækkerheds værdi som i magasiner, så boligen fremstod så indbydende og lækker som mulig. Hun fik også indrettet et utal af prøvelejligheder i denne periode. Camillas ide var blevet en kæmpe succes og selv da hun ventede Frida arbejdede hun langt mere end fuld tid, så meget at hun fik et samarbejde med en kollega, som kunne tage nogle af opgaverne og tage over når Camilla skulle på barsel. Det blev nu desværre ikke til det store for kollegaen, for som Camilla gik på barsel, satte krisen på boligmarkedet for alvor ind og der kom simpelthen ikke flere opgaver.

 Efter barsel gik Camilla på dagpenge og brugte energien på at finde en ny vej i sit arbejdsliv, skulle hun starte forfra, finde et fast job eller hvad? Hun startede bloggen Hunch, for at få et synligt visitkort . Camillas leden efter meningen med arbejdslivet, endte heldigvis med nogle praktikker, som hver i sær bragte Camilla tættere på den uundgåelige beslutning, nemlig at hun bare er selvstændig af natur, med stort S. Den sidste praktik var hos Line og venskabet med Line gav det sidste skub til at tage springet og hun er igen herre i eget firma og laver sager til diverse magasiner, indretnings opgaver og styling opgaver. At det er et stort spring og absolut ikke let, er ingen hemmelighed siger Camilla og fortæller at det hendes far er syg hun kommer til at miste ham inden længe, har sammen med sorgen sat mange tanker i gang. Det trækker tænder ud og gør ikke opstarten lettere– men på trods af hårde ods, så tænker hun stadig ”jeg vil simpelthen arbejde med noget der gør mig glad ellers gir` livet ikke mening!” og det er vi mange der synes du skal blive ved med Camilla!

Hvad inspirerer dig: Camilla udbryder straks ” jeg elsker Magasiner og finder masser af inspiration der” og hun fortsætter ”men kunst er også noget af det jeg rigtig gerne vil bruge mere tid på, for det gir` mig rigtig meget og er måske noget af det der er blevet lidt nedprioriteret som småbørns mor” og ”Også mode og alle mulige farver sammensætninger påvirker mig, inspirerer og sætter nye ideer i gang”.

Hvad motiverer dig: At resultatet kan bruges til noget, at gøre noget som skaber glæde for andre og så selve det at se mulighederne i en given opgave og få det til at se lækrere og smukkere ud. Men det motivere mig også at finde vejen ind til den/dem jeg udføre opgaven for, så deres personlighed kommer til udtryk og kun bliver tydeligere og smukkere i mit styling sprog.

Hvad er dit seneste køb?: ”togbilletter til Hamborg – jeg skal af sted på inspirations, arbejdes og hyggetur med Line Marapytta”.

Hvad er det største du har opnået i din karrierer?: At få mit lille verdens firma til at køre så godt som det gjorde før krisen, at jeg var i stand til, at få så mange opgaver at jeg måtte hyre en anden til at hjælpe mig, det var en stor succes.  Og at jeg i sommers kunne se en af mine bolig reportager i et af mine yndlings magasiner Elle Dekoration –det var stort!

Hvordan ser din daglige rutine ud: Jeg står op kl.6.00 og så står den på familie, børn i skole og institution. Derefter tager jeg til rum11 sådan ca. 3 gange om ugen, hvor jeg arbejder med tekster, opsøgende arbejde og ide udvikling -de øvrige dage er jeg i marken og lave styling opgaver, foto osv.

Hvad er dit link til rum11:  ’jeg var på sy kursus hos Line, som udviklede sig til en praktikplads og nu har jeg sammen med at rum11 opstod også fået 3 fantastiske venskaber, hvor vi kan støtte hinanden i hver vores små virksomheder, men også helt klart i alle andre af livets aspekter. Jeg føler mig så mega heldig!’   

tirsdag den 8. november 2011

home made reception

Der har været ekstra meget gang i lokalerne i disse dage... mandag var der reception 'home made' bogen. kik over på Karen Marie's blog og læse mere om aftenen.
Tak for en super hyggelig eftermiddag til Stine, Rachel og Karen Marie -de fantastiske damer bag bogen.

Karen Marie

Karen Marie Dehn er 50 år, bord i Rødovre i et charmerende lille rækkehus sammen med Hans. Hun har 2 sønner, Laust på 16 år og Rasmus på 25.

Jeg har glædet mig vildt meget til at skulle interviewe Karen Marie, da det er hende jeg kender mindst til af de dejlige Rum11 damer. Da jeg møder hende over en kop kaffe i køkkenet er hun lige kommet hjem efter en tur til New York. Alle andre jeg kender der har besøgt denne by har slet ikke kunnet slippe byen og vil allerhelst tilbage lige med det samme. Men Karen Marie udbryder, at der var alt for mange indtryk hele tiden, og at hun er glad for roen herhjemme igen. Karen Marie er hyper kreativ, lige meget hvad hun ser så bliver det omsat i hendes utroligt kreative hoved til dimser, broderi, stof, farver og et fantastisk Karen Marie univers kommer frem. Så kan godt forstå at det vil tage tid at omsætte hele New York til dimsedutter, men lad os nu se.....
Karen Marie har de dejligste smile rynker og det luneste grin, som man kan mærke kommer fra et stort hjerte. Hun smøger altid ærmerne op (bagstaveligt talt), for så et hun klar til at drikke kaffe, sy, skrive eller hvad der nu lige ligger for dagen. Hun har et utroligt engagement i alt hvad hun laver og dette er meget, selv jeg taber pusten undervejs i interviewet. Samtidig med at hun tager sig tid til folk hun møder på sin vej og har en oprigtig interesse i alt hvad de laver. Denne medmenneskelighed har min dybeste respekt. You rock Karen Marie !!

Baggrund:
Karen Marie er født på Amager og opvokset i Albertslund i et hjem med højt til loftet og masser af mulighed for at jonglere med de kreative reskaber. Karen Maries far var skilte maler og reklame tegner og moderen arbejdede i en stofforretning.
Hun blev student fra Vallensbæk Statsskole, herefter arbejde hun lidt som pædagogmedhjælper inden hun kom på Krogerup Højskole. Her fandt hun ud at hun ville være håndarbejdslærer og gik på Håndarbejdes Fremme 1984-88 (inkl barselsorlov).
De første 13 år af Karen Maries karriere var indenfor det socialpædagogiske område. 8 år som Tekstilfaglærer på Thorhøjsgård i Ishøj her handlede værksteds arbejdet meget om motivation og gode pædagogiske rammer omkring de psykisk belastede unge. Sideløbende lavede hun freelance opgaver for Alt om håndarbejde og fik der afløb for de mere tekstil faglige ambitioner.
Startede som selvstændig i 2004 og var freelance tilknyttet Brio BB´s (børn og beskæftigelse)kursus afdeling og turnerede landet rundt med inspirations kursus for pædagoger i et par år til kursusdelen lukkede. Karen Marie havde fået nogle rigtig gode kontakter landet rundt, som hun stadig bruger til nogle af hendes utallige krea kurser. Stille og roligt kom der gang i mange andre workshops indenfor det tekstile, freelance opgaver til Hendes Verden og Boligliv, så Karen Marie turde slippe de 20 faste timer op som hun stadig havde ved siden af.

Midt i jul og bolig ideer til diverse magasiner, får hun får også mulighed for at se blad branchen indefra i et 10 måneders vikar job hos Hendes Verden.
For ca 2,5 år siden startede hun bloggen, Karen Marie.nu og dette har gjort den store forskel, har åbnet en hel verden af nye muligheder, hun udtaler selv at hvis jeg ikke havde bloggen, havde jeg ikke eget firma i dag. Bloggen er nu mit butiksvindue som giver en fin sammenhæng imellem de forskellige formidlings opgaver jeg laver, hvad enten det er designs, bøger eller undervisning.

Karen Maries bøger:
Karen Marie har også haft plads til at udgive en række bøger i hendes kreative univers. Hun gik og puslede med en genbrugsbog og var ved at kontakte forskellige forlag, da Klaus Dalby tager hende på sengen. Dette er også bogstaveligt talt, da hun tager telefonen med giga tømmermænd og lige pudselig fanger sig selv i at danse rundt i stuen splitter ragene nøgen. Det bliver dog ikke bogen om genbrug Karen Marie udgiver sammen med Klaus Dalby, men en om rollespil for de mindste.
Genbrug på den fede måde (forlaget Olivia 2007)
Modige krigere og griske orker - rollespilsleg til fest og fødselsdag (Forlaget Klematis 2008)
Kreativ no. 1 (samarbejde med Creativ Company 2009)
Home Made, udkom i sidste uge !!( Forlaget Politiken 2011)

Hvor finder du Ispiration:
Alt fra farver, materialer, stemninger i billeder, suger alt til mig - inspiration kommer meget let til mig. Hvis jeg ikke kan finde ideen, så prøver jeg at gøre noget helt andet, lader opgaven ligge lidt og pludselig opstår der noget kreativt eller en kreativ proces, som fører mig på sporet. Kan godt føle at jeg sidder fast i en opgave, men et eller andet rykker i mit indre og pludselig er der 5 ideer færdige og udarbejdede i løbet af 2 timer, bang bang bang !!

Hvor kommer din motivation fra:
Formidling er min helt store motivations faktor, elsker at kunne dele ud af de ideer jeg kommer på. Af natur kan jeg ikke holde kæft, så det falder mig meget naturligt at formidle alt imellem himmel og jord.


Hvad var din drøm som barn:
Har aldrig haft en drøm om hvad jeg skulle være. Har altid været kreativ og byggede universer til mine barbier af korkpropper, æsker og kasser. Byggede huse i vores lysskagter ved huset og kunne sagtens indrette og bygge for de andre også. Jeg fandt på mange lege og syede fra en tidlig alder. Mine 2 ældste veninder har mindet mig om, at jeg faktisk syede bondeskjorter med stand og hele mollevitten, til dem i konfirmationsgave.


Hvad er det største der er sket i din karriere:
Som ganske ung var Lis Paludan min store inspirations kilde, kan huske hendes bøger helt ind i min krop, så at møde hende og arbejde sammen med hende på et par opgaver, har betydet meget for mig, har bundet en fin sløjfe på min tekstile karriere.

En dag i Karen Maries univers:
Jeg har værksted derhjemme (et helt fantastisk univers med alle mulige ting og dibbedutter) og starter min dag tidligt. Tænder for min computer kl 7:00 og spiser min morgenmad samtidig med det jeg kalder kontortid. Herefter går jeg i gang med det kreative og nogle gange skal jeg lige lege lidt med forskellige ting og materialer inden ideerne er der, andre dage kører det derudaf. Når jeg arbejder på sager til magasiner, så skriver jeg vejledninger imens kreere, så er det meget lettere at formidle så arbejdsgangen bliver præcis - og samtidig er den lidt kedelige del overstået.
Mange gange har jeg en eftermiddag ud af huset, enten med undervisning om onsdagen i Rum11, mødes til en kop kaffe med veninder eller diverse andre workshops.
Når jeg ikke arbejder går til afrikansk dans, hvilket jeg elsker da det er den første krops ting hvor jeg har fundet mig selv. Jeg kan rigtig godt li' at lave mad, særligt også her at kreere nye lækre smags kombinationer.
Hvis jeg skal koble helt af tager jeg en tur i vores sommerhus i Rørvig.

Hvilket råd vil du have givet dig selv for 10 år siden:
Køb dig til hjælp til det du er dårlig til, i stedet for at fedte rundt i det - det er spild af tid og god energi.
Promover dig selv, find noget at spare med.
Fokuser på økonomi, hvor skal jeg tjene penge, så jeg kan leve af dette.

Seneste køb:
Frakke fra Arcteryx, opening ceremony NY.

Link til Rum11:
Lærte Line at kende igennem bloggen, begge ville gerne på hinandens workshops og de byttede workshop. Talte om at leje sig ind i Weestend på time basis til workshops, men Karen Marie fulgte med Hanne og Line da de flyttede fra Weestend til Ingerslevsgade og jubi for det kan vi kun sige.

Jeg er blevet så bidt af Karen Maries univers undervejs i interviewet, at jeg bliver nød til at føje et spørgsmål mere til rækken:
Hvor ser du dig selv om 10 år:
Håber jeg laver det samme, siger hun prompte. Jeg sukker dybt og kan kun sige puha det er da heldigt for os der elsker Karen Marie Dehn's univers og ikke kan leve foruden.




onsdag den 2. november 2011

i dag

her er altid hyggeligt i rum11, men altså noget særligt når vi er her alle 4!
...lidt 'behind the scene' billeder fra i dag, der stod på portræt foto af Karen Marie.... og i kan godt glæde jer til næste tirsdag, når det er Karen Marie der står for skud...

Ja... man må ofre sig for projektet og vi manglede liiiige et par strømper, så Hanne måtte fryse lidt.
smil

tirsdag den 1. november 2011

Line

Historien om Line er lidt som de smukke utrolige blomster der vokser op mellem brorstenene. De blomstrer trods barske vilkår. … måske bare fordi, de slet ikke kan lade være!
Som de fine kreationer der dukker frem er fra vores rum11 kælder, altid i de lækreste materialer og med 100% focus på håndværket. Lines Mararpytta univers er fint og feminint med et råt touch af Vesterbro og Lillys dejlige påhit.

Line Galst Jørgensen er 38 år og langt størstedelen af hendes verden er på Vesterbro, som hun elsker og aldrig ville bytte ud med en anden bydel.  Sammen med manden Sebastian og datteren Lilly på 5år, bor de midt på Istedgade.  
Line er det sødeste, dejligste menneske, hun er følsom men også det stærkeste  ’jeg har meget let til tårer, jeg får det ud lige nu og her, det er nok derfor jeg trods meget modgang, ikke lige er typen der går ned’  Lines kommentar, sagt med stålfast beslutsom stemme efter en dum uretfærdighed. 

Bagrund:
Line er opvokset i kernefamilie i Hvidovre, med mor, far og lillebror. Dansede ballet fra hun var 3 år. Skolegangen var på Zahles skole i København og det var med venner herfra at Line startede i  Gawenda, en børne - ungdoms teater klub i Gladsaxe. Her var de første kærester, venner for livet, fester og masser dans! Derfor var det i Gawenda Lines drømme voksede om at blive professionel danser. Da hendes gruppe blev for gammel til at være i Gawenda fortsatte de med tilskud fra kulturby 1996 med at lave danseskole og opsætte forestillinger.

Line små sludrer under vores interview og siger ’jeg har jo ikke noget spændende at sige’ hvorefter hun pludre løs om ekskærester, venner, vilde historier og slutter nåå ja og så har jeg jo lært at ryge hash af Joan Ørting, der var lærer i Gawenda!!!

Danselivet blev nok! Line startede på HF, sideløbende med studierne arbejdede Line i en lille butik på Gl. Kongevej med eget værksted. Sådan en lille design butik som poppede op rigtig mange steder i København i slutningen af 90´erne. Det var her interessen og lysten til at lære at sy blev vakt. Lines kommer ud af en meget kreativ familie. Hendes mor er modist og en meget dygtig syerske og flere kvinder i familien havde det kreative som leve vej (Hanne og Annie Galst datidens kreative idékvinder på magasiner som alt om håndarbejde) På trods af kreative omgivelser lå det meget langt fra Line at det skulle blive hendes levevej.
Vinteren 1997 starter Line på uddannelsen som model syer på Ishøj teknisk skole, nærmest uden at vide hvad en overlocker var og aldrig at have syet andet end en slåom nederdel!! Helt grøn men meget stædig og fast besluttet på at få det bedste ud af 4 år i det mørke Ishøj.
Under utallige praktik ophold skabte hun et stort netværk I modebranchen og hendes evner og vilje til at ville sy perfekt blev spottet og værdsat. Meget dygtig til at sy stod Line klar på markedet i februar 2002. Det var nemt at få alle mulige småjobs men svært at finde en fastansættelse så meget tilfældigt åbnede Lines lille firma i 2003 hvor fra hun arbejdede som freelance modelsyer i mange år frem.
Arbejde:
Starten som selvstændig i 2003, hvor tiderne var positive, mange små designere dukkede op og skulle have opsyet modeller, gik fint. Med en blanding af jobs i modebranche, på filmproduktioner, teatre og på reklamefilm var det muligt at få et arbejdsliv til at hænge sammen. Der var masser at lave. Det var rigtig sjovt og afvekslende og der var masser af jobs. Men tiderne skiftede og en sortsky lagde sig over modebranchen, den ene efter den anden gik konkurs. I 2006 blev Line Mor til Lilly og de ofte umenneskelige arbejdsforhold, med dårlig løn og urimelig tids krav, satte sine spor hos Line.
Ved siden af det "rigtige" arbejde var Line begyndt at sælge lidt hjemmesyet børnetøj på Trendsale. Mest bare for sjov, ikke noget der var nogen plan med og bestemt heller ikke penge i. Men damerne kunne lide det og det var sjovt.
En dag dumpede en mail ind fra Lis Karlsson med bloggen Karlssons kludeskab. Hun havde set Lines ting og synes bestemt hun skulle lave en blog og vise meget mere frem. For lige knap to år siden så Marapytta Bloggen dagens lys med meget fin hjælp fra Lis. Line tøvede en del i starten men blev hurtigt overbevist om at det var vejen frem. I starten var det en hobby men nu er det 100% hendes levevej

Det er en lang proces at finde ud af, hvad man så skal når ens arbejdsgrundlag er svundet ind og man ikke kan forlige sig med det der er. Men som Line siger: Jeg ELSKER at sy og jeg vil leve af mit håndværk.

I september 2010 åbnede hun syskolen - et forsiktigt sats. Men fra første dag var holdet fuldt booket og for første gang i en lang sej periode, hænger arbejde sammen med lidt indtægt. Lyn hurtigt er hun overbevist om at hun er på den helt rette vej. Det er stadig sejt, mange forventer en hel masse og der er en masse skjulte arbejdsbyrder ved at drive en syskole. Der skal masser af reklame og koordinering til at drive det. Men hun er rigtig rigtig glad, faktisk lykkelig, for sin lille syskolen. Som Line siger: ’Elsker at jeg har skabt en lille skole, som ikke kun er skole men som også er et frirum for damerne. Det giver mening at lære, det jeg kan, fra mig. Jeg elsker også den sociale side af det at undervise´


Hvad inspirerer dig?
Lilly!
Elsker at suse rundt fra blog til blog, især udenlandske blogs inspirere mig meget.
Mødet med Camilla har givet mig en en hel masse ny inspiration. Jeg elsker og værdsætter vores daglige nørderi snakke om bl.a stof og detaljer og jeg har sjældent mødt en som jeg på den måde  deler det samme kreative sprog med. Vi ligger meget tit mærke til de samme ting og jeg er vild med at vi deler vores hverdag på godt og ondt!
Gamle bøger og blade.
Lækre detaljer
Pinterest

Hvad er dit seneste køb:
En sort strik kjole fra COS og en plakat med et af Evren Tekinoktays kunstværker?

Daglige rutine:
Jeg står meget tidligt op, gerne før Lilly og Sebastian vågner, drikker kaffe og en hel masse arbejde på computeren.
Når Lilly er fulgt i børnehave arbejder hun resten af dagen i rum11, underviser, sidder ved symaskinen, skriver blog, svarer på mails i lange baner osv, laver regnskalb og hvad der ellers hører til at drive en selstændig virksomhed. 
Om aftenen ser jeg tit fjernsyn….jeg elsker fjernesyn og slapper af når jeg sidder foran kassen!
Mandag og fredag er mine yndlings dage, der er noget dejligt ved at starte en ny uge og bestemt heller ikke dårligt at slutte ugen af med ’vild med dans, slik og fredagshygge!
Glæder mig altid til mandag igen
Hader at vaske op og gør utrolig lidt rent.

Hvor ser du dig selv om 10 år:
Jeg har aldrig set særligt langt frem…. Men jeg glæder mig.

Hvad er det største du har opnået i din karriere:
At jeg fik vendt krisen og startede sy skolen

Hvilke råd ville du have givet dig selv for 10 år siden:
Sælg dig selv for en realistisk pris og lad dig ikke slå ud af, at mange har svært ved at se værdien i et stykke syarbejde. Og meget vigtigt, husk at holde fri!

Hvad er dit link til rum 11:
Line er vores link… flere tilfældigheder og muligheder har hun set og grebet. TAK!

onsdag den 26. oktober 2011

tirsdag den 25. oktober 2011

Hanne

Hanne Zachariassen er 37 år, single og har ingen børn. Hun er på 12. år designer af mærket og indehaver af butikken Asfalt på Istedgade 83.
Hun bor sammen med 3 andre i  et kollektiv på Vesterbro.
Hanne er (jvf redaktionen) et super cool og roligt menneske. Hun er sin helt egen og du kan altid regne med at du ved hvor du har hende, hun siger helt sikkert ikke noget hun ikke mener. Hun drikker sin kaffe af uglekoppen, lider lidt af morgensnue (det har hun arvet fra sin far) og er som regel altid med på den værste! Hvis man interesserer sig for håndarbejde så har Hanne nok verdens sejeste mor. Hun har lavet ALT inden for håndarbejde - så nej, hun har det ikke fra fremmede! Hanne elsker stof og kører tit på Gladegården for at hente nye forsyninger af både retro stof og vintage tøj som indgår i hendes designs. Hun rejser meget og drømmer om at næste tur skal gå til Oslo - helst snart !! I mellemtiden er der en forlænget efterårs weekend til Berlin og i Januar en længere tur til Madagaskar og Mozambique.
Baggrund:
Jeg er vokset op som den yngste, i en søskene flok på 4, på en gård i Broager/Sønderjylland.
Jeg gik i den lokale folkeskole og havde derefter et år som udvekslingsstudent i Minnesota. Efter 3 år i gymnasiet i Sønderborg var jeg 1 år i Solvang, Califonien hvor jeg arbejdede som bagerjomfru og rejste USA's vestkyst tynd.
I 1995 tog jeg til København for at blive dyrlæge, men efter kun én dag på dyrlægestudiet vejede interessen for mode og design tungere og jeg meldte mig til et tilskæringskursus på AOF. Der gik jeg mens jeg søgte ind på Danmark Designskole.
Efter to forgæves forsøg startede jeg i 1996 på Hellerup Håndarbejdsseminarium.
Under et praktik ophold  i New York i 1998/99  hos Cake og Built by Wendy, en designbutik med eget værksted, opstod ideen og lysten til at åbne egen butik. Da det ikke rigtig kunne lade sig gøre i New York, kom jeg (heldigvis! jvf redaktionen ) tilbage til Damark og åbnede i efteråret 1999 butikken Asfalt på Istedgade sammen med Jeanette. Efter et par års samarbejde købte jeg Jeanette ud af butikken i 2001 og har siden drevet det hele alene.

D 22/10 - 2011 havde Asfalt 12 års jubilæum!!!!

Hvad er din daglige rutine?
Jeg er i rum11 hver dag fra morgenstunden. Her forbereder jeg min dag i butikken, klipper bestillinger og det jeg har lyst til at sy i løbet af dagen, eller designer nye styles. Kl 11 åbner jeg butikken. Jeg har en deltids ansat i butikken, så mindst en gang om ugen er jeg en hel dag i Rum11
Hver torsdag underviser jeg i design, syning og tekstiltryk på Gentofte Ungdomsskole sammen med bl.a Anne Nowak.
Jeg bader året rundt, løber og dyrker yoga. Elsker at starte min morgen med en dukkert på Islands Brygge eller Helgoland.
Jeg har rigtig mange venner som jeg tit ser, og så er jeg vild med brune værtshuse, håndbajere, grønne mistral, lun humor og spøjse indfald.

Butikken:
Den fysiske butik ligger på Istedgade 83, hun har også en blog, en webshop og sælger desuden gennem både Artrebels og Miinto
Udover Hannes eget design finder du smykker fra Rie Winkler, bunkevis af fede jeans til både herrer og damer fra Cheap Monday, sko, tasker, hatter og masser af andet fis og ballade.
Hvad inspirerer og motiverer dig?
Det er svært at sige meget kort. Der er rigtig mange ting som inspirerer mig, men især genbrugstøj, kunst, kultur, farver og stemninger. Jeg er ret vild med at bruge silouetter og detaljer fra genbrugstøj og sætte dem ind i mit eget univers. Det er nok det som ofte kendetegner mit design.
Jeg er altid meget tro mod min egen smag, jeg laver kun det jeg synes er fedt. Selvfølgelig følger jeg modebilledet men jeg prøver altid at vinkle det på min egen måde eller på en anderledes måde.
Glæden ved at skabe noget smukt og anderleds motiverer mig meget men det er bestemt også meget motiverende når jeg rammer kundernes smag og behov. Elsker deres positive feed back og det er jo en selvfølgelig nødvendighed for at få butkken til at løbe rundt.
Hvad er det største du har opnået?
At butikken har haft 12 års jubilæum og at jeg har levet af det alle årene.

Hvilket råd, ville du give dig selv for 10 år siden?
Du skal brænde for det 500% hvis du vil hoppe ud i at åbne din egen butik.
Du skal interessere dig for økonomi. Brug ca en halv time om dagen på økonomien, der er mindst lige så meget kreativitet i økonomisk styring som der er i at designe tøj.
Vær ikke bange for at lave reklame for dig selv og sælg ikke dig selv for billigt.
Min underviser på tilskæringskurset sagde en gang til mig: Giv ikke det væk som du skal leve af.
Dit seneste køb:
4 ensfarvede rullekrave kjoler fra H&M og 6 pakker Hama perler hos den lokale "Carstens Legetøj" på Vesterbrogade.

Dit link til Rum11:
Jeg underviste for 3 år siden sammen med Line på Gentofte Ungdomsskole og da hun fik en ledig plads i kælderen i Westend overtog jeg pladsen og vi har delt værksted siden.

mandag den 24. oktober 2011

ny føljeton

Vi vil rigtig gerne præsentere os for dig ! 
Vi blogger alle, skriver om stort og småt... men har vi nogensinde rigtigt præsenteret os? 
Over de næste 4 tirsdage vil vi poste et portræt af os, et portræt pr tirsdag.
Vi har interviewet og skrevet om hinanden i bedste dame blads facon. Vi glæder os og håber i vil syntes det er sjovt at få et større, dybere og ærligt indtryk af os.
I morgen lægger vi ud med Hanne -glæd jer, hun er den sejeste!!


torsdag den 20. oktober 2011

familie besøg

Karen Maries piger havde i denne uge efterårsferie og det samme havde min niece og hennes veninde. Så for at holde symaskinerne varme kom Sofia og Therese forbi rum11 i onsdags og var meget kreative, der var næsten ingen snak og masser af produktivitet.

                       Sofia igang med nederdele og Therese med en oversize top.
Sofia fandt slipsekassen frem.
Og det kom der denne fine kreation ud af, nederdel med slipseseler !!
Therese kom hjem med top og super coole shorts !!

mandag den 17. oktober 2011

mandag i rum11

Det mandag i rum11 og ugen skal startes. Den lave efterårs sol skinner ind af vores vinduer. Vi sender kærlige misundelige tanker til Karen Marie og Anne  der er i New York ...



onsdag den 12. oktober 2011

lækker blog

Vi må gøre lidt for 'rum11 bloggen' det er vi alle enige om, men når vi har hver vores, er det oftes der energien bliver langt.
Men vi har planer og efter efterårsferien opstarter vi en lille følge ton, i kan godt glæde jer.

En anden ting, vi snakker en del om her nede er 'jagten på det gode billede' Et rigtig vigtigt element når man har en lille virksomhed og blog.... her på billederne er det Line der er 'på jagt'... smil,

tirsdag den 4. oktober 2011

vi er på vej

så er vi på vej hen til hende her til en hyggelig tryk, øl og chipse aften....

Lørdagens dejlige workshop



Havde en dejlig lørdag i selskab med dygtige damer i rum11. Der blev syet nederdele, fine finesser og dekorationer.
Se mere HER!

søndag den 25. september 2011

søger stole til workshoppen

Har du noget lignede stående på loftet, støder du ind i et par på din vej eller ved du hvor man kan købe fine skolestole som disse, så vil jeg meget gerne købe dem til Rum11.
Skriv evt til marapytta@gmail.com  eller her i kommentarfeltet.