onsdag den 26. oktober 2011

tirsdag den 25. oktober 2011

Hanne

Hanne Zachariassen er 37 år, single og har ingen børn. Hun er på 12. år designer af mærket og indehaver af butikken Asfalt på Istedgade 83.
Hun bor sammen med 3 andre i  et kollektiv på Vesterbro.
Hanne er (jvf redaktionen) et super cool og roligt menneske. Hun er sin helt egen og du kan altid regne med at du ved hvor du har hende, hun siger helt sikkert ikke noget hun ikke mener. Hun drikker sin kaffe af uglekoppen, lider lidt af morgensnue (det har hun arvet fra sin far) og er som regel altid med på den værste! Hvis man interesserer sig for håndarbejde så har Hanne nok verdens sejeste mor. Hun har lavet ALT inden for håndarbejde - så nej, hun har det ikke fra fremmede! Hanne elsker stof og kører tit på Gladegården for at hente nye forsyninger af både retro stof og vintage tøj som indgår i hendes designs. Hun rejser meget og drømmer om at næste tur skal gå til Oslo - helst snart !! I mellemtiden er der en forlænget efterårs weekend til Berlin og i Januar en længere tur til Madagaskar og Mozambique.
Baggrund:
Jeg er vokset op som den yngste, i en søskene flok på 4, på en gård i Broager/Sønderjylland.
Jeg gik i den lokale folkeskole og havde derefter et år som udvekslingsstudent i Minnesota. Efter 3 år i gymnasiet i Sønderborg var jeg 1 år i Solvang, Califonien hvor jeg arbejdede som bagerjomfru og rejste USA's vestkyst tynd.
I 1995 tog jeg til København for at blive dyrlæge, men efter kun én dag på dyrlægestudiet vejede interessen for mode og design tungere og jeg meldte mig til et tilskæringskursus på AOF. Der gik jeg mens jeg søgte ind på Danmark Designskole.
Efter to forgæves forsøg startede jeg i 1996 på Hellerup Håndarbejdsseminarium.
Under et praktik ophold  i New York i 1998/99  hos Cake og Built by Wendy, en designbutik med eget værksted, opstod ideen og lysten til at åbne egen butik. Da det ikke rigtig kunne lade sig gøre i New York, kom jeg (heldigvis! jvf redaktionen ) tilbage til Damark og åbnede i efteråret 1999 butikken Asfalt på Istedgade sammen med Jeanette. Efter et par års samarbejde købte jeg Jeanette ud af butikken i 2001 og har siden drevet det hele alene.

D 22/10 - 2011 havde Asfalt 12 års jubilæum!!!!

Hvad er din daglige rutine?
Jeg er i rum11 hver dag fra morgenstunden. Her forbereder jeg min dag i butikken, klipper bestillinger og det jeg har lyst til at sy i løbet af dagen, eller designer nye styles. Kl 11 åbner jeg butikken. Jeg har en deltids ansat i butikken, så mindst en gang om ugen er jeg en hel dag i Rum11
Hver torsdag underviser jeg i design, syning og tekstiltryk på Gentofte Ungdomsskole sammen med bl.a Anne Nowak.
Jeg bader året rundt, løber og dyrker yoga. Elsker at starte min morgen med en dukkert på Islands Brygge eller Helgoland.
Jeg har rigtig mange venner som jeg tit ser, og så er jeg vild med brune værtshuse, håndbajere, grønne mistral, lun humor og spøjse indfald.

Butikken:
Den fysiske butik ligger på Istedgade 83, hun har også en blog, en webshop og sælger desuden gennem både Artrebels og Miinto
Udover Hannes eget design finder du smykker fra Rie Winkler, bunkevis af fede jeans til både herrer og damer fra Cheap Monday, sko, tasker, hatter og masser af andet fis og ballade.
Hvad inspirerer og motiverer dig?
Det er svært at sige meget kort. Der er rigtig mange ting som inspirerer mig, men især genbrugstøj, kunst, kultur, farver og stemninger. Jeg er ret vild med at bruge silouetter og detaljer fra genbrugstøj og sætte dem ind i mit eget univers. Det er nok det som ofte kendetegner mit design.
Jeg er altid meget tro mod min egen smag, jeg laver kun det jeg synes er fedt. Selvfølgelig følger jeg modebilledet men jeg prøver altid at vinkle det på min egen måde eller på en anderledes måde.
Glæden ved at skabe noget smukt og anderleds motiverer mig meget men det er bestemt også meget motiverende når jeg rammer kundernes smag og behov. Elsker deres positive feed back og det er jo en selvfølgelig nødvendighed for at få butkken til at løbe rundt.
Hvad er det største du har opnået?
At butikken har haft 12 års jubilæum og at jeg har levet af det alle årene.

Hvilket råd, ville du give dig selv for 10 år siden?
Du skal brænde for det 500% hvis du vil hoppe ud i at åbne din egen butik.
Du skal interessere dig for økonomi. Brug ca en halv time om dagen på økonomien, der er mindst lige så meget kreativitet i økonomisk styring som der er i at designe tøj.
Vær ikke bange for at lave reklame for dig selv og sælg ikke dig selv for billigt.
Min underviser på tilskæringskurset sagde en gang til mig: Giv ikke det væk som du skal leve af.
Dit seneste køb:
4 ensfarvede rullekrave kjoler fra H&M og 6 pakker Hama perler hos den lokale "Carstens Legetøj" på Vesterbrogade.

Dit link til Rum11:
Jeg underviste for 3 år siden sammen med Line på Gentofte Ungdomsskole og da hun fik en ledig plads i kælderen i Westend overtog jeg pladsen og vi har delt værksted siden.

mandag den 24. oktober 2011

ny føljeton

Vi vil rigtig gerne præsentere os for dig ! 
Vi blogger alle, skriver om stort og småt... men har vi nogensinde rigtigt præsenteret os? 
Over de næste 4 tirsdage vil vi poste et portræt af os, et portræt pr tirsdag.
Vi har interviewet og skrevet om hinanden i bedste dame blads facon. Vi glæder os og håber i vil syntes det er sjovt at få et større, dybere og ærligt indtryk af os.
I morgen lægger vi ud med Hanne -glæd jer, hun er den sejeste!!


torsdag den 20. oktober 2011

familie besøg

Karen Maries piger havde i denne uge efterårsferie og det samme havde min niece og hennes veninde. Så for at holde symaskinerne varme kom Sofia og Therese forbi rum11 i onsdags og var meget kreative, der var næsten ingen snak og masser af produktivitet.

                       Sofia igang med nederdele og Therese med en oversize top.
Sofia fandt slipsekassen frem.
Og det kom der denne fine kreation ud af, nederdel med slipseseler !!
Therese kom hjem med top og super coole shorts !!

mandag den 17. oktober 2011

mandag i rum11

Det mandag i rum11 og ugen skal startes. Den lave efterårs sol skinner ind af vores vinduer. Vi sender kærlige misundelige tanker til Karen Marie og Anne  der er i New York ...



onsdag den 12. oktober 2011

lækker blog

Vi må gøre lidt for 'rum11 bloggen' det er vi alle enige om, men når vi har hver vores, er det oftes der energien bliver langt.
Men vi har planer og efter efterårsferien opstarter vi en lille følge ton, i kan godt glæde jer.

En anden ting, vi snakker en del om her nede er 'jagten på det gode billede' Et rigtig vigtigt element når man har en lille virksomhed og blog.... her på billederne er det Line der er 'på jagt'... smil,

tirsdag den 4. oktober 2011

vi er på vej

så er vi på vej hen til hende her til en hyggelig tryk, øl og chipse aften....

Lørdagens dejlige workshop



Havde en dejlig lørdag i selskab med dygtige damer i rum11. Der blev syet nederdele, fine finesser og dekorationer.
Se mere HER!