tirsdag den 8. november 2011

Karen Marie

Karen Marie Dehn er 50 år, bord i Rødovre i et charmerende lille rækkehus sammen med Hans. Hun har 2 sønner, Laust på 16 år og Rasmus på 25.

Jeg har glædet mig vildt meget til at skulle interviewe Karen Marie, da det er hende jeg kender mindst til af de dejlige Rum11 damer. Da jeg møder hende over en kop kaffe i køkkenet er hun lige kommet hjem efter en tur til New York. Alle andre jeg kender der har besøgt denne by har slet ikke kunnet slippe byen og vil allerhelst tilbage lige med det samme. Men Karen Marie udbryder, at der var alt for mange indtryk hele tiden, og at hun er glad for roen herhjemme igen. Karen Marie er hyper kreativ, lige meget hvad hun ser så bliver det omsat i hendes utroligt kreative hoved til dimser, broderi, stof, farver og et fantastisk Karen Marie univers kommer frem. Så kan godt forstå at det vil tage tid at omsætte hele New York til dimsedutter, men lad os nu se.....
Karen Marie har de dejligste smile rynker og det luneste grin, som man kan mærke kommer fra et stort hjerte. Hun smøger altid ærmerne op (bagstaveligt talt), for så et hun klar til at drikke kaffe, sy, skrive eller hvad der nu lige ligger for dagen. Hun har et utroligt engagement i alt hvad hun laver og dette er meget, selv jeg taber pusten undervejs i interviewet. Samtidig med at hun tager sig tid til folk hun møder på sin vej og har en oprigtig interesse i alt hvad de laver. Denne medmenneskelighed har min dybeste respekt. You rock Karen Marie !!

Baggrund:
Karen Marie er født på Amager og opvokset i Albertslund i et hjem med højt til loftet og masser af mulighed for at jonglere med de kreative reskaber. Karen Maries far var skilte maler og reklame tegner og moderen arbejdede i en stofforretning.
Hun blev student fra Vallensbæk Statsskole, herefter arbejde hun lidt som pædagogmedhjælper inden hun kom på Krogerup Højskole. Her fandt hun ud at hun ville være håndarbejdslærer og gik på Håndarbejdes Fremme 1984-88 (inkl barselsorlov).
De første 13 år af Karen Maries karriere var indenfor det socialpædagogiske område. 8 år som Tekstilfaglærer på Thorhøjsgård i Ishøj her handlede værksteds arbejdet meget om motivation og gode pædagogiske rammer omkring de psykisk belastede unge. Sideløbende lavede hun freelance opgaver for Alt om håndarbejde og fik der afløb for de mere tekstil faglige ambitioner.
Startede som selvstændig i 2004 og var freelance tilknyttet Brio BB´s (børn og beskæftigelse)kursus afdeling og turnerede landet rundt med inspirations kursus for pædagoger i et par år til kursusdelen lukkede. Karen Marie havde fået nogle rigtig gode kontakter landet rundt, som hun stadig bruger til nogle af hendes utallige krea kurser. Stille og roligt kom der gang i mange andre workshops indenfor det tekstile, freelance opgaver til Hendes Verden og Boligliv, så Karen Marie turde slippe de 20 faste timer op som hun stadig havde ved siden af.

Midt i jul og bolig ideer til diverse magasiner, får hun får også mulighed for at se blad branchen indefra i et 10 måneders vikar job hos Hendes Verden.
For ca 2,5 år siden startede hun bloggen, Karen Marie.nu og dette har gjort den store forskel, har åbnet en hel verden af nye muligheder, hun udtaler selv at hvis jeg ikke havde bloggen, havde jeg ikke eget firma i dag. Bloggen er nu mit butiksvindue som giver en fin sammenhæng imellem de forskellige formidlings opgaver jeg laver, hvad enten det er designs, bøger eller undervisning.

Karen Maries bøger:
Karen Marie har også haft plads til at udgive en række bøger i hendes kreative univers. Hun gik og puslede med en genbrugsbog og var ved at kontakte forskellige forlag, da Klaus Dalby tager hende på sengen. Dette er også bogstaveligt talt, da hun tager telefonen med giga tømmermænd og lige pudselig fanger sig selv i at danse rundt i stuen splitter ragene nøgen. Det bliver dog ikke bogen om genbrug Karen Marie udgiver sammen med Klaus Dalby, men en om rollespil for de mindste.
Genbrug på den fede måde (forlaget Olivia 2007)
Modige krigere og griske orker - rollespilsleg til fest og fødselsdag (Forlaget Klematis 2008)
Kreativ no. 1 (samarbejde med Creativ Company 2009)
Home Made, udkom i sidste uge !!( Forlaget Politiken 2011)

Hvor finder du Ispiration:
Alt fra farver, materialer, stemninger i billeder, suger alt til mig - inspiration kommer meget let til mig. Hvis jeg ikke kan finde ideen, så prøver jeg at gøre noget helt andet, lader opgaven ligge lidt og pludselig opstår der noget kreativt eller en kreativ proces, som fører mig på sporet. Kan godt føle at jeg sidder fast i en opgave, men et eller andet rykker i mit indre og pludselig er der 5 ideer færdige og udarbejdede i løbet af 2 timer, bang bang bang !!

Hvor kommer din motivation fra:
Formidling er min helt store motivations faktor, elsker at kunne dele ud af de ideer jeg kommer på. Af natur kan jeg ikke holde kæft, så det falder mig meget naturligt at formidle alt imellem himmel og jord.


Hvad var din drøm som barn:
Har aldrig haft en drøm om hvad jeg skulle være. Har altid været kreativ og byggede universer til mine barbier af korkpropper, æsker og kasser. Byggede huse i vores lysskagter ved huset og kunne sagtens indrette og bygge for de andre også. Jeg fandt på mange lege og syede fra en tidlig alder. Mine 2 ældste veninder har mindet mig om, at jeg faktisk syede bondeskjorter med stand og hele mollevitten, til dem i konfirmationsgave.


Hvad er det største der er sket i din karriere:
Som ganske ung var Lis Paludan min store inspirations kilde, kan huske hendes bøger helt ind i min krop, så at møde hende og arbejde sammen med hende på et par opgaver, har betydet meget for mig, har bundet en fin sløjfe på min tekstile karriere.

En dag i Karen Maries univers:
Jeg har værksted derhjemme (et helt fantastisk univers med alle mulige ting og dibbedutter) og starter min dag tidligt. Tænder for min computer kl 7:00 og spiser min morgenmad samtidig med det jeg kalder kontortid. Herefter går jeg i gang med det kreative og nogle gange skal jeg lige lege lidt med forskellige ting og materialer inden ideerne er der, andre dage kører det derudaf. Når jeg arbejder på sager til magasiner, så skriver jeg vejledninger imens kreere, så er det meget lettere at formidle så arbejdsgangen bliver præcis - og samtidig er den lidt kedelige del overstået.
Mange gange har jeg en eftermiddag ud af huset, enten med undervisning om onsdagen i Rum11, mødes til en kop kaffe med veninder eller diverse andre workshops.
Når jeg ikke arbejder går til afrikansk dans, hvilket jeg elsker da det er den første krops ting hvor jeg har fundet mig selv. Jeg kan rigtig godt li' at lave mad, særligt også her at kreere nye lækre smags kombinationer.
Hvis jeg skal koble helt af tager jeg en tur i vores sommerhus i Rørvig.

Hvilket råd vil du have givet dig selv for 10 år siden:
Køb dig til hjælp til det du er dårlig til, i stedet for at fedte rundt i det - det er spild af tid og god energi.
Promover dig selv, find noget at spare med.
Fokuser på økonomi, hvor skal jeg tjene penge, så jeg kan leve af dette.

Seneste køb:
Frakke fra Arcteryx, opening ceremony NY.

Link til Rum11:
Lærte Line at kende igennem bloggen, begge ville gerne på hinandens workshops og de byttede workshop. Talte om at leje sig ind i Weestend på time basis til workshops, men Karen Marie fulgte med Hanne og Line da de flyttede fra Weestend til Ingerslevsgade og jubi for det kan vi kun sige.

Jeg er blevet så bidt af Karen Maries univers undervejs i interviewet, at jeg bliver nød til at føje et spørgsmål mere til rækken:
Hvor ser du dig selv om 10 år:
Håber jeg laver det samme, siger hun prompte. Jeg sukker dybt og kan kun sige puha det er da heldigt for os der elsker Karen Marie Dehn's univers og ikke kan leve foruden.




8 kommentarer:

  1. Et forpustet, stort, KRAm til Karen Marie, der lige har givet mig lyst til at tage mit lyserøde tylskørt på i dag og sy lidt dims på en cardigan ;).
    Og købe et tylskørt mere i Karen Marie farve.

    Jeg er vist også fan....

    SvarSlet
  2. Du ser bare så sød ud med tylskørt og gummisko, det burde være dit image i en periode ...

    Dejlig inspirerende læsning, min kompliment !

    SvarSlet
  3. Dejligt interview....jeg vil også ha' et tylskørt :-)

    SvarSlet
  4. Jamen, jamen, jamen altså, sidder
    her og er helt rørt over det dejligt interview og det faktum at jeg kender den skønne Karen Marie.

    Knus til jer begge, Stine:))

    SvarSlet
  5. Sikke et fint interview! :D Spændende at høre hvad der ligger til grund for al den kreativitet og de mange evner du har Karen Marie ;o)
    Kh. Julia

    SvarSlet
  6. Hvor er det et dejligt interview - og skønne billeder! Ja, og det der tylskørt!!! Altså, sådan et vil jeg da også ha! :)

    SvarSlet
  7. Skønne skønne billeder :-)Jeg vil også have et blåt strutskørt. Håber at jeg snart kan finde tid til at deltage i flere af Karen Maries workshops :-)

    SvarSlet
  8. Er bare dybt inspireret. Har lige bestilt strutskørt herfra:

    www.lepetittom.nl

    Kan varmt anbefales. Har også bestilt et broderi kit på shoppen. Glæder mig til at komme i gang.
    Er vild med broderi... har så mange kedelige cardigans.

    SvarSlet